
Vi har en tandprotese som vi kan indsætte samme dag som du får trukket dine tænder ud.
Allerede fra dag et har du mulighed for at spise let mad og tænder at smile med.
Kontakt os og book en tid
Inden du får trukket dine tænder ud ved tandlægen, vil vi tage aftryk af gummer og tænder, registrere biddet og hvis muligt prøve protesetænderne i en opstillingsprøve.
Vi vil også tage en snak omkring hvordan tænderne skal stå. Er der tænder som skal stå anderledes end de gør nu – måske på grund af paradentose.
Der kan lige efter tandudtrækningen være ømhed fra sårene. Vi kontrollerer at tandprotesen ikke trykker hårdt mod gummen og vil i de tilfælde tage lidt af tandprotesen.
Vi sætter tandprotesen i samme dag tænderne bliver trukket ud. Vi tilpasser løbende tandprotesen i løbet af de næste par måneder.
Her vil gummen svinde efter tandudtrækningen. Efter 4-6 måneder underforer vi tandprotesen (rebasering) med en endelig bund. Det gør at tandprotesen kommer til at sidde optimalt imod gummen.
Vi har også mulighed for at levere tandproteser som bliver indsat under fuldnarkose.

Hvad sker der når man får trukket sine tænder ud, og skal man have trukket sine tænder ud hvis man kun har nogle få raske tænder tilbage?
Efter en tandudtrækning skal man forvente at gummen svinder særlig meget i de første par måneder. Derefter ebber svindet langsomt ud, men set over en længere årrække, vil man som oftest se yderligere svind af knoglen.

Hvis man sammenligner svindet med den blå stiplede linje, vil man kunne se, at svindet er stort efter mange år.
Hvis man vil minimere nedbrydning af knoglen er der flere faktorer som spiller ind:
At bære en tandprotese kræver løbende tilpasning og justering. Man kan ikke forvente, at protesen sidder lige godt igennem årene. Tandprotesen slides ja, men gummen svinder og her er det vigtigt at man dels selv mærker efter om man synes at protesen sidder løs, dels at gå til eftersyn og kontrol her på klinikken. Vi kan kontrollere og se efter om tandprotesen passer til gummen.

På billedet kan du se et snit af en helprotese i overkæben. Til venstre passer protesen til gummen, gummen svinder og tandprotesen på billedet til højre er igen tilpasset til gummens form.
Det er nødvendigt at tilpasse protesen så den hele tiden passer til gummens form, men du behøver ikke altid at udskifte tandprotesen med en ny.
Vi kan hjælpe dig og se om det er muligt at omstille din protese med en ny bund – også kaldet en rebasering.
Så vi kan hjælpe dig med at holde øje med dine tandproteser og sikre optimal pasform.
Kontakt os for en undersøgelse hvor vi kan vurdere dine muligheder
Kontakt os i dag